MENU
Aula_close Layer 1

Vision

Danehofskolen

 

 

Når du oplever Danehofskolen, vil det være tydeligt for dig, at det er dannelse og uddannelse, der er kerneopgaven. Skolen fremstår som små enheder, der tilsammen danner en stor skole, med gode fysiske rammer inde og ude. I overgangene mellem enhederne sikrer vi tryghed, nysgerrighed og kontinuerlig faglig udvikling for den enkelte elev.

Vi har fokus på globalt udsyn, sport/sundhed, innovation og bæredygtighed.

Vi har en professionel og kærlig respekt for hvem og hvad børn er, og hvad de kan blive. Vi er nysgerrige på børns evner og potentiale. Vi vil udvikle deres stærke sider. Det betyder, at vi arbejder styrkebaseret i vores læring, feedback og kommunikation.

Det præger hele vores virke, at vi ser anerkendelse og respekt som grundpillerne i udvikling, samarbejde og læring. Det gælder både elever, forældre, medarbejdere, ledelse, virksomheder, foreninger og gæster.

Alle har ansvar for at udvikle egne evner bedst muligt. Det er i fællesskabet, at evnerne udfoldes og forstærkes. Ved at fokusere på det mangfoldige og ligeværdige samarbejde, høj faglighed, personlige og sociale kompetencer og det individuelle potentiale opnås følgende;

Elever, der går ud af Danehofskolen, kan du kende ved deres handlekraft, selvværd, læringsglæde, tillid til andre og evne til at indgå i et ligeværdigt samarbejde med alle.