Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Erasmus projekter skoleår 23/24

Erasmus+ på Danehofskolen 2023/2024

I dette skoleåret er Danehofskolen involveret i to Erasmus+ projekter.

Projekt 1:

I november sender vi fire lærer afsted fra Fase 2 til Meinzerhagen i Tyskland på Jobshadowing.

Her skal lærerne blive klogere på, hvordan man i Tyskland arbejder med at motivere eleverne i alderen 12 – 16 år. Under besøget skal lærerne deltage i undervisningen og sammen med de tyske kollegaer, skal de udarbejde et fælles projekt samt små undervisningsforløb med fokus på elevernes motivation. Arbejdet med projektet skal der efterfølgende arbejdes videre med hjemme, og her er elevinddragelse i centrum. 


I februar 2024 er Danehofskolen værtsskole for de tyske kollegaer og her afsluttes projektet.

 

Projekt 2:

I foråret 2024 har vi gennem Erasmus+ fået mulighed for at sende en lille gruppe elever afsted. De drager ligeledes til Tyskland, for igennem et allerede opstartet projekt H.E.R.O at arbejde med elevinddragelse og elevindflydelse på skolen. 

I september 2024 får Danehofskolen besøg af elever og lærer fra Tyskland.

De projekter vi sammen med værtsskoler arbejder med, er alle projekter hvor programmet e-Twinning indgår. E-twinning er en EU styret og sikret platform, hvor elever og medarbejdere trygt kan dele undervisningsforløb og anden information.

Efter vores forskellige udvekslinger vil der komme billeder på hjemmesiden.