Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fase 2 (6. - 9. klasse)

Efter 5. klasse samles de unge mennesker fra fase 1 (Nyborg og Vindinge), og begynder udskolingsuddannelsen i et attraktivt ungdomsmiljø, hvor der arbejdes med forskellige projekter i undervisningen.

6.v holder til på afd. Vindinge, men kommer ind på afd. Nyborg til bl.a. fagdage og anderledes dage. Nogle aktiviteter er også planlagt på afd. Vindinge for fase 2.

I 7. klasse skal eleverne vælge et 2-årigt valgfag, som de afslutter med en prøve i 8. klasse. Som valgfag kan vores elever vælge mellem billedkunst, håndværk/design og madkundskab.

Vi prioriterer et fællesskab på tværs af årgangene. Vi har engagerede elever i elevrådet, som sammen med lærerne og ledelsen drøfter og planlægger tiltag, som styrker trivslen, det sociale samvær samt giver eleverne medbestemmelse i bl.a. indretning af ungemiljøet og sociale arrangementer.

Vores dansk- og matematiklektioner er parallellagte, som giver mulighed for anderledes undervisning og niveau-opdeling med flere lærere omkring eleverne.

I begge faser har vi en ugentlig fagdag, hvor eleverne har et fag i fire lektioner i et rul. Der er disse dage mulighed for fordybelse og ture ud af huset.

Vi har også oprettet Mellemform-Erhverv, som tilbud til de ældste elever, der har brug for en mere praksisrettet vinkel i deres skolegang bl.a. for at skabe motivation for nuværende læring/udvikling og fremtidige jobmuligheder (se under fanen vores skole).